Solen skinner på mit nøddehegn

Ser jeg hen ad grenenes skovkant er der et par grene, der står klar med sine rakler. Hanblomsterne skal være ude i tide, hvis efterårets frugter og artens overlevelse skal sikres. Jeg ser også stubstød efter at ha’ skåret stammer ned til jorden, så jeg kunne komme i gang med at flette kvashegn. De lange lige stammer, som har strakt sig mod 40 meter høje popler i 15/20 år har lige den rette størrelse til at stabilisere vildfarne grene fra talrige efterårsstorme og afklip fra hæk og syren – Det er ikke et hegn du banker op på en weekend – men det giver plads til pindsvin, gærdesmutter, bænkebider og sikkert meget andet.
Investeringen er favorabel. Men nødderne i dig selv er anonyme – én ud af 12 buske bærer de skønne store nødder der let gemmes til jul – og så skal det også være et ”nøddeår” før forrådskammeret bliver rigtigt belastet.

Varmen fra solen får hegnets underbo, vintergækken til at ta’ springet og møde lyset lige i jordoverfladen – gid de havde ventet et par uger, i morgen kommer frosten. Som forelskede kvinder med hang til mænd, der skal reddes fra sig selv, kaster de sig ud i forårets drama – og hvad ved jeg egentlig om vintergækkers logik?