Blog,  rewilding

Solen skinner på mit nøddehegn

Solen skinner umærkeligt på mit nøddehegn selvom grenene er bare og jorden sort.

Ser jeg hen ad grenenes skovkant er der et par grene, der står klar med sine rakler. Hanblomsterne skal være ude i tide, hvis efterårets frugter og artens overlevelse skal sikres. Jeg ser også stubstød efter at ha’ skåret stammer ned til jorden, så jeg kunne komme i gang med at flette kvashegn. De lange lige stammer, som har strakt sig mod 40 meter høje popler i 15/20 år har lige den rette størrelse til at stabilisere vildfarne grene fra talrige efterårsstorme og afklip fra hæk og syren – Det er ikke et hegn du banker op på en weekend – men det giver plads til pindsvin, gærdesmutter, bænkebider og sikkert meget andet.
Investeringen er favorabel. Men nødderne i dig selv er anonyme – én ud af 12 buske bærer de skønne store nødder der let gemmes til jul – og så skal det også være et ”nøddeår” før forrådskammeret bliver rigtigt belastet.

 

Varmen fra solen får hegnets underbo, vintergækken til at ta’ springet og møde lyset lige i jordoverfladen – gid de havde ventet et par uger, i morgen kommer frosten. Som forelskede kvinder med hang til mænd, der skal reddes fra sig selv, kaster de sig ud i forårets drama – og hvad ved jeg egentlig om vintergækkers logik?

Go’ for-forårsdag!